Henter kommentarer

Investeringslegende fortryder: Jeg skulle have købt disse 2 aktier


Selvom Peter Lynch er en af Wall Streets helt store investeringslegender, så bærer den 79-årige investor alligevel rundt på to fortrydelser.

Peter Lynch fortryder nemlig, at han ikke købte ind i to tech-aktier.

Det afslører Lynch, der tidligere har stået i spidsen for den amerikanske investeringsforening Fidelity Magellan Fund, i et interview med CNBC.

Læs også: Jyske Bank ser stort potentiale i dansk folkeaktie

Først og fremmest fortryder Peter Lynch, at han ikke puttede Apple-aktier i porteføljen for år tilbage. Apple gjorde sin entré på børsen i slutningen af 1984, og siden da har aktiekursen vokset sig 1.488 gange større.

Investeringslegenden husker, at hans datter engang købte en iPod for 250 dollar. Det fik Peter Lynch til at tænke, at selskabet tjente godt på deres produkter. Alligevel holdt Lynch sig fra aktien og så til, mens en anden investeringslegende, Warren Buffett, købte op.

Læs også: Saxo Bank ser stort potentiale i disse aktier – se listen

»Apple var ikke særlig svær at forstå. Jeg mener, hvor dum var jeg,« lyder det fra Lynch i interviewet. Han påpeger, at Apple har en god balance, og at han skulle have kigget aktien efter i sømmene.

Peter Lynch' anden fortrydelse er, at han ikke så lyset i semiconductor-fabrikanten Nvidia.

Selskabet producerer mikrochip, som sidder i alt fra telefoner til elbiler, og Nvidia er siden noteringen i 1999 har aktien givet 570 gange igen.

»Nvidia har været en kæmpe aktie,« bemærker Peter Lynch.

Den legendariske investor Peter Lynch skabte sig et navn på Wall Street, da han i 13 år skaffede dobbelt så gode afkast som det amerikanske S&P 500-indeks. Det skete, mens han arbejdede i Fidelity Magellan Fund.

Læs også: Aktiechef: Det her får særlig betydning for markedet

Læs også: Danskerne snydt for millioner: 'Tiden er afgørende'