Henter kommentarer

Banker og regering klar med billige lån


Bankerne og regeringen er klar med en håndsrækning til de danskere, der ikke har udsigt til at få fjernvarme.

Regeringen og Finans Danmark, der blandt andet er interesseorganisation for bankerne, har indgået et partnerskab, der skal få så mange som muligt til at kvitte deres olie- og gasfyr.

Derfor får boligejerne mulighed for lån med lav rente og de derudover slippe for opretteselsgebyrer og tinglysningsafgift, når de tage et lån for at skifte olie- eller gasfyret ud med en grønnere varmekilde, skriver Finans Danmark i en pressemeddelelse.

Læs også: Bitcoin banket ned

»Med partnerskabet skaber vi gode rammer for, at man som helt almindelig dansker kan hjælpe til med, at vi bliver fri af russisk olie og gas. Fra regeringens side vil vi droppe tinglysningsafgiften på lån til udskiftning af olie- og gasfyr, og finanssektoren vil bidrage med billige lån, så man kan spare flere tusinde kroner på et lån fx til en varmepumpe,« lyder det i meddelelsen fra erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Partnerskabet går under navnet 'Fyr dit fyr' og udspringer af regeringens reformudspil Danmark Kan Mere II.

»Penge- og realkreditinstitutter er Danmarks finansielle motor, som i årevis i samspil med kunderne har drevet den bæredygtige omstilling af samfundet fremad via de rette produkter, billig finansiering og kvalificeret rådgivning – ikke mindst når det gælder energirenovering. Med »fyr dit fyr« sætter bankerne og regeringen nu turbo på den grønne omstilling i tusindvis af danske hjem, og bidrager til at gøre Danmark uafhængig af Rusland,« udtaler Carsten Egeriis, der foruden at være topchef i Danske Bank, er formand i Finans Danmark.

Læs også: Historisk slot har ramt markedet: Kan blive dit for større millionbeløb

Læs også: SAS-trafikken brager op