Det dansk-svenske biotekselskab Rhovacs topchef Anders Månsson har besluttet at fratræde sin stilling med udgangen af september.

Det oplyser Rhovac, der er børsnoteret på den svenske Spotlight-børs, i en meddelelse, mens man venter på en endelig beslutning om selskabets fremtid.

Læs også: Analysehus: Her er 33 undervurderede aktier, som kan forgylde dig

Selskabets bestyrelse overvejer at lade sig fusionere med et andet selskab. Her vil det være nødvendigt at finde en administrerende direktør til at lede det nye selskab, fremgår det.

Biotekselskabets aktie blev i slutningen af maj rundbarberet af investorerne, efter at selskabet offentliggjorde et fejlslagent fase 2b-studie med sin lægemiddelkandidat RV001.

Aktien blev på dagen straffet med et fald på mere end 94 pct.

Fredag falder aktien i Rhovac med 1,4 pct. til 0,789 svenske kr.

Læs også: Disse 10 biler er danskernes favoritter

Læs også: Bilsalget i Europa ramler – et mærke hårdt ramt

.\˙ MarketWire