Henter kommentarer

Storbank: AI-opturen er ikke slut


Jagten på kursgevinster i udviklingen af kunstig intelligens, AI har været det store brændstof for det amerikanske marked de seneste måneder.

Det har nu fået flere aktionærer til at råbe op om en »babyboble« i AI, hvilket du kan læse mere om her.

Men ifølge strateger fra storbanken Goldman Sachs er der stadig mulighed for, at AI-bølgen kan sætte yderligere skub i S&P 500-indekset, skriver Bloomberg News.

Det vil være muligt, hvis investorerne prissætter et potentielt produktivitets- og profitløft ind i kurserne fra udbredelsen af ​​kunstig intelligens.

Læs også: Se listen: Her er 13 aktier, der arbejder med kunstig intelligens

Strategerne opstiller et scenarie, hvor kunstig intelligens vil være bredt udbredt om 10 år og BNP-væksten vil være løftet med 1,1 procentpoint i 10 år. I sådan et scenarie vil EPS, indtjening per aktie, om 20 år være 11 pct. større end på nuværende tidspunkt, og S&P 500-indekset ville være 9 pct. højere end i dag, skriver strategerne i et notat.

Kunstig intelligens kunne sikre et løft til omsætningen især for de virksomheder, der er direkte involveret i udviklingen af kunstig intelligens, og boostet til amerikanske aktier kan blive forstærket af en stigning i overskudsgraden.

»Timinen og evnen til at generere trinvis overskud fra AI for virksomheder i S&P 500-indekset er usikker, og derfor er det usandsynligt for investorer at have det fuldt indpriset på kort sigt, « fremgår det af notatet ifølge Bloomberg News.

Læs også: Vil du med på AI-bølgen? Disse aktier tror analytikerne på

Læs også: Aktierne er rødglødende – nu advarer strateg mod to fælder, du skal passe på