Henter kommentarer

Stjerneinvestor peger på disse aktier som de næste vindere


De næste vindere på bølgen af kunstig intelligens er software udviklerne.

Sådan lyder det fra techinvestor og stifter af Ark Investment Management, Cathie Wood til Bloomberg News.

De seneste uger har det især været chipproducenterne ført an af Nvidia, der er steget markant på bølgen af hype omkring kunstig intelligens.

»Vi leder efter software udbydere, der er hvor Nvidia var, da vi købte den første gang,« siger Cathie Wood.

Læs også: Topchefer advarer imod kunstig intelligens

Mens Nvidia forventes at klare sig godt over tiden, så er Ark 'på vej til den næste ting', siger hun.

Techinvestorens flagskibsfond ARK Innovation ETF skar halvdelen af deres beholdning i Nvidia i januar og har dermed misset den enorme kursfest, som aktien har været på de seneste uger.

Cathie Wood har forsvaret sin beslutning om at sælge ud med henvisning til bekymringer om computerchip-industriens boom-bust-cyklus og sagde, at det er 'prissat forud for kurven'.

Læs også: Se listen: Disse 10 AI-aktier har klaret sig bedst i år

I stedet satser hun på software aktier som UiPath, Twilio og Teladoc Health, som alle tre er at finde i ARK Innovation ETF.

Wood har tidligere kaldt Tesla for 'den største spiller indenfor kunstig intelligens', og hun forventer, at aktien vil ramme kurs 2000 dollar i 2027. Den nuværende kurs er omkring 200 dollar.

Siden årets start er ARK Innovation ETF steget med lige over 27 pct. Dog er fonden faldet med 10 pct. siden sin top i starten af februar.

Læs også: Amerikansk aktie er rødglødende – følger i hælene på Nvidia

Læs også: Advarer om mulig aktieboble