Henter kommentarer

Saxo Bank: Aldrig i vores vildeste fantasi havde vi gættet på det her


Der er tegn i aktiemarkedet, der signalerer opbrud.

Sådan lyder advarslen fra Saxo Banks aktiestrateg, Peter Garnry, i en kommentar. Han hæfter sig ved, at koncentrationen af det toneangivende amerikanske S&P 500-indekset er steget til de højeste niveauer nogensinde. Udviklingen vækker bekymring, fastslår han.

Læs også: Erfaren investor: Hvis du har behov for det her, er der noget galt med porteføljen

»De store selskabers overperformance er sammenlignelig med tidligere store vendinger på markedet,« påpeger Peter Garnry.

Han hæfter sig særligt ved tre ting:

VIX-indekset - også kendt som Frygtens indeks - er styrtdykket til de laveste niveauer siden marts 2020.

Indekset følges af investorer og analytikere, som en temperaturmåling på aktiemarkedet. Indekset er et mål for forventede kursudsving i det toneangivende S&P 500-indeks via optionsmarkedet. 

Den stejlere fremadrettede kurve antyder imidlertid, at aktieoptionsmarkedet satser på vedvarende momentum, forklarer aktiestrategen.

Læs også: Nordea ser markant kurspotentiale i dansk aktie

»S&P 500 har aldrig været mere koncentreret end i dag, hvor de 10 største aktier udgør 30,4 pct. af indekset. 

Listen tæller blandt andre Apple-aktien, Microsoft-aktien, Amazon-aktien, Nvidia-aktien, Alphabet-aktien, Berkshire Hathaway og Tesla.

Dette øger risikoen og sårbarheden i amerikanske aktier,« forklarer Peter Garnry og fortsætter:

»De store selskabers overperformance i forhold til de mindre aktier i S&P 500 har nået niveauer, der er set under tidligere vigtige vendinger i amerikanske aktier.«

Læs også: Bunken af skuffelser vokser: 17 vækstaktier misser centrale mål

I november 2021 ramte USAs aktiemarked en rekordhøj koncentrationen i indekset siden 1991.  Markedet oplevede et lignende, dramatisk højdepunkt i indekskoncentrationen i 1977, bemærker Peter Garnry.

 Da rentechokket i 2022 fik sin effekt og trak det amerikanske teknologiselskaber tilbage på jorden. Det mindskede i særlig grad indekskoncentrationen  i S&P 500, forklarer aktiestrategen. 

De var vi temmelig sikre på, at markedet var begyndt at ændre sig i forhold til koncentrationen af indekset.

Læs også: Den største fare ved P/E-tallet

»Aldrig i vores vildeste fantasi havde vi gættet på, at indekset ville stige til nye højder som sidste fredag, drevet af en overdreven rally i teknologivirksomheder relateret til kunstig intelligens,« forklarer Peter Garnry. 

Men S&P 500 har ikke desto mindre aldrig været mere koncentreret, understreger Peter Garnry. 

De 10 største aktier har til sammenligning en samlet vægt på 30,4 pct. af indekset siden sidste fredag. 

»Det er tydeligvis ikke et godt tegn, da det gør det amerikanske aktiemarked mere sårbart og følsomt over for små ændringer i stemningen omkring få aktier. Høj indekskoncentration er også ofte forbundet med store brud i finansmarkederne, når de overgår til en ny ordning,« forklarer Peter Garnry.

Under overfladen gemmer der sig ikke desto mindre en anden historie. De store aktieindeks afspejler nemlig ikke udviklingen blandt adskillige aktier.

»Under overfladen af de store selskabers aktier fortæller havet af mindre aktier en anden historie. Strømmen er meget mere kølig og afspejler virkelighederne i økonomien.«