Henter kommentarer

Regnskabet var rødt – men så meget udbytte giver Tryg


Årets første måneder har givet Tryg kraftig modvind, men alligevel kan aktionærerne se frem til et højere udbytte end ved samme tid sidste år.

Tryg, der tit fremhæves som en solid dansk udbytteaktie, har nemlig løftet sløret for, at aktionærer får 1,55 kr. per aktie ind på kontoen ved næste udbyttedag.

Det er 45 pct. højere end ved den tilsvarende periode sidste år, hvor udbyttet lød på 1,07 kr.

Morten Hübbe, Trygs topchef, siger i en pressemeddelelse, at han er »meget glad« for offentliggøre udbyttets størrelse.

Læs også: Politiet undersøger insiderhandel i dansk megaopkøb

»Det forhøjede udbytte er hovedsageligt drevet af en højere forsikringsindtjening i 2022, fuld konsolidering af Trygg-Hansa og Codan Norge, samt forventet leverance af 350 mio. DKK i synergier i 2022 relateret til opkøbet af RSA Skandinavien,« siger topchefen.

Meldingen om udbyttet kommer i forbindelse med, at selskabet har offentliggjort deres regnskab for første kvartal af 2022.

Regnskabet, der var noget dystert, viste, at Tryg i årets første måneder lander et resultat før skat på 204 mio. kr.

Det er markant mindre end samme periode sidste år, hvor Tryg kunne bryste sig med et resultat før skat på 1022 mio. kr.

Læs også: Lille dansk selskab i aktiemanøvre – her er forklaringen

Læs også: Kæmpekøb kan sende Tesla ned

Millionærklubben åbner endnu engang dørene og inviterer til Lytternes Dag – live med publikum – hvor du kan møde Millionærklubbens porteføljeforvaltere, Lau Svenssen og Mads Christiansen samt Michelle Nørgaard, aktiestrateg i Handelsbanken. Læs mere her.