Henter kommentarer

Nordnet om C25-selskabs optur: Det her burde aktiemarkedet vide


Nogle investorer har allerede sikret sig en god kurstigning på GN Store Nord-aktien. Det kan sætte en dæmper på stigningerne i den danske høreapperataktie nu og her.

Det vurderer investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen.

Han påpeger, at de investorer, som deltog i GNs aktieemission onsdag aften, kunne købe aktierne til kurs 160 kr., hvilket er lavere end de 167,1 kr. som aktien lukkede i onsdag.

Torsdag er GN-aktien steget til over 176 kr., hvilket betyder, at investorer, som deltog emissionen, har fået en kursstigning på 10 pct. Dette kan lægge en kortsigtet dæmper på den ellers gode stemning hos GN-aktionærerne ifølge Per Hansen.

»Det er naturligt, at investorerne drager et lettelsens suk. Helt ind i himlen vokser kurstræerne dog ikke kortsigtet. Det skyldes netop det faktum, at nogle investorer har købt på 160 kr. og kunne finde på at sælge ved kraftige stigninger. Det ved eller burde aktiemarkedet vide,« skriver Per Hansen i en kommentar.

Du kan læse mere om Per Hansens holdning til GN Store Nords aktieemission her.

Læs også: Strateg om voldsom udvikling: »Det er uhørt, det der sker«

Læs også: Tyskland er i recession