Luksusbrands som Kering, Hermes og LVMH, som ejer blandt andet Louis Vuitton og Dior, fortsætter med at omsætte for milliarder på trods af stigende priser og højere renter. Også investorerne er interesseret i luksussegmentets aktier.

Det skriver Børsen.

»Aktierne har storperformet og klarer sig ganske fornuftigt. De er også kommet med nogle fornuftige regnskaber. Hvis recessionen rammer os, hvilket jeg forventer i løbet af næste år, kommer vi til at se en lille nedgang i luksussegmentet. Men du får helt klart noget beskyttelse imod konjunkturforløbene,« siger Tine Choi, chefstrateg i PFA, til Børsen.

Fremgang skyldes, at prisfølsomheden blandt luksussegmentes kunder ikke er så høj, tilføjer hun.

Aktierne hos LVMH, Hermes og Kering har haft stigninger på henholdsvis 19,5 pct., 28,8 pct. og 21,9 pct. over de seneste tre måneder.

LVMH ejer blandt andet Louis Vuitton, Dior og Sephora.

Andre luksusforhandlere oplever dog ikke den samme fremgang. Modeselskabet Ralph Lauren har skuffet med sin salgsprognose for det forskudte andet kvartal, og Capri, der ejer luksusmærkerne Michael Kors, Versace og Jimmy Choo, har nedjusteret sin salgsprognose for det igangværende andet kvartal, skriver Marketwire.

Læs også: Advarer aktionærerne: Det kommer til at gøre ondt

Læs også: Simon Richard Nielsen: Ny kold krig rammer aktierne