Henter kommentarer

SAS-aktien i pludselig stigning – dette kan forklare det


SAS-aktiens pludselige stigning skyldes en nyhed fra om Apollo Management ønsker en større ejerandel.

Det fortæller aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen.

Han peger på en historie fra Reuters om, at Apollo Management angiveligt vil søge dispensation, så kapitalforvalteren kan få lov til at tage majoritetsejerskabet i det skandinaviske selskab. Dette står EU-regler nemlig i vejen for.

Jacob Pedersen kan dog ikke forstå markedets positive reaktion.

»Dette ændrer ikke en tøddel på situationen for SAS-aktionærerne. De står stadig til at blive udvandet,« siger Jacob Pedersen til Euroinvestor.

Han har længe advaret selskabets aktionærer om, at værdierne er væk, og han har anbefalet aktionærerne at sælge deres aktier.

Faktisk mener aktieanalysechefen, at nyheden er negativ for SAS.

»Hvis Apollo skal til at skyde flere penge i SAS, må det jo næsten betyde, at der ikke er andre, der vil. Jeg tror er dårligere for investorerne,« siger Jacob Pedersen.

SAS er faldet med omkring 74 pct. de seneste 12 måneder. Selskabet er i øjeblikket under konkursbeskyttelse i USA, også kaldet en chapter 11-proces.

Læs også: C25-aktien er steget kraftigt- topfolk fortsætter med at købe personligt op

Læs også: Det er værd at vide, hvis du gerne vil købe en elbil