Henter kommentarer

Lau Svenssen kigger på lille dansk aktie: 'Et godt langsigtet vækstforetagende'


»Det er sådan en virksomhed, der godt kan ærgre mig lidt.«

Virksomheden der bliver talt om er danske Hove, og personen der omtaler den er investor Lau Svenssen i fredagens afsnit af Euroinvestors podcast, Millionærklubben.

»Jeg har faktisk siddet og kigget på Hove for cirka et år siden, hvor den lå og rodede rundt nede omkring kurs 3,5 kr. og ikke var særlig interessant,« forklarer han.

»Det er en af de nyere selskaber på børsen, men det er en gammeldags virksomhed i forhold til ikke at være it og tech. De laver smøresystemer til store maskiner og derunder vindmøller,« beskriver han.

Læs også: Stor forvirring om dansk selskabs aktiesalg

Han kalder Hove for »en dygtig og meget ordentlig virksomhed« og forklarer, at det er derfor, at han har kigget på at købe aktien.

»Hvis du køber den i dag, så selvom den koster 4,5 kr., så tror jeg du får dig et godt langsigtet vækstforetagende,« siger Lau Svenssen.

Hove-aktien er steget med lige over 43 pct. det seneste år.

Læs også: Investor med besked til Novo-aktionærer: 'Det har været voldsomt, voldsomt, voldsomt'

Læs også: Jyske Bank: Disse aktier har størst potentiale