Henter kommentarer

Japan i hopla: Her er det finansielle overblik fredag


Det er blevet tid til ugens sidste finansielle overblik, og i Japan, hvor aktiehandlen allerede er i gang, er der særdeles godt humør.

Lidt mildere er fredagshumøret andre steder i verdenen, så lad os dykke ned i dem:

Kinesiske aktier går fremad fra morgenstunden dansk tid. De vinder 0,3 pct., når man kigger på Hang Seng-indekset, der hører til i Hong Kong. Ifølge Bloomberg er det en nedgang i kinesiske producentpriser, der skubber humøret frem, fordi man nu spekulerer i økonomisk stimuli i Kina.

I Japan lader fredagshumøret til at være i top denne morgen. Japanske aktier stiger 1,9 pct. ud fra det store og brede Nikkei-indeks. Indekset består af 225 udvalgte aktier fra Tokyo Stock Exchange (TSE). Nikkei-indekset bruges som et mål for den japanske økonomi og aktiemarkedet.

Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne

Europæiske aktier i Stoxx 50-indekset står til at gå 0,2 pct. frem, når handlen i Europa skydes i gang. Stoxx 50-indekset består af 50 aktier i store europæiske virksomheder.

Futures for amerikanske aktier peger i retning af små fald. Futures for de tre ledende aktieindeks – Nasdaq, S&P 500 og Dow Jones – indikerer en åbning omkring -0,1 pct.

Læs også: Storbank advarer: Disse aktier vil falde op til 10 pct. på få måneder

På råvaresiden tager olieprisen et lille dyk. Den amerikanske WTI-olie handles til knap 71 dollar tønden, imens den europæiske Brent-olie handles til 75 dollar for samme mængde. Det er et prisfald på cirka 0,5 dollar per tønde det seneste døgn. Olieprisen følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig.

En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte. Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.

Guldprisen stiger ret betragteligt, så et ounce af ædelmetallet kan skaffes for 1.963 dollar mod gårsdagens 1.946 dollar.

Den udbredte kryptovaluta bitcoin stiger med 0,3 pct. det seneste døgn og handles til 26.462 dollar. Du kan se udviklingen i forskellige kryptovaluta hos Euroinvestor her.

Læs også: Udvikling på boligmarkedet vækker opsigt: Svært at komme med 'endegyldige forklaringer'

Læs også: Ny undersøgelse: Her er Danmarks 10 bedste banker