Henter kommentarer

Her er aktierne, som Jyske Bank tror mindst på


I sin nyeste månedsrapport peger Jyske Bank på de aktier, som banken tror vil klare sig dårligst de næste tre måneder.

Og banken peger på to forskellige aktier – nemlig et stort forsikringsselskab og en dansk bryggerikæmpe.

Du kan læse, hvad Jyske Bank mener om Tryg og Royal Unibrew her:

Læs også: Se listen: Disse folketingspolitikere investerer – her er aktierne, de har købt

Tryg
Forsikringsselskabet Tryg er en af de aktier, som Jyske Bank tror mindst på de næste tre måneder. Og det skyldes blandt andet, at Tryg ifølge banken, ikke er i en position til at overraske markedet markant.

»I lyset af at markedet i forvejen venter, at Tryg præsterer et forsikringsteknisk resultat på DKK 7,6 mia. i 2024, hvilket er 3 % foran midtpunktet af Trygs egen guidance, ser vi ikke megen plads til, at Tryg overrasker markedet markant. Vi vurderer derfor kurspotentialet som behersket positivt de kommende måneder,« skriver Jyske Bank i rapporten.

Tryg siger farvel til den mangeårige topchef Morten Hübbe 1. juni, da han ønsker at have mere tid til sin familie. Det bliver Johan Kirstein Brammer, der overtager topposten i forsikringsselskabet.

Den seneste måned er Tryg-aktien faldet med 0,5 pct.

Læs også: Stjerneinvestor peger på disse aktier som de næste vindere

Royal Unibrew
Det andet selskab på Jyske Banks sorte liste er bryggerikæmpen Royal Unibrew. Banken fremhæver Unibrews gode start på børsen i 2023, hvor aktien er steget med 21,6 pct. de seneste tre måneder. Men der er også udfordringer i sigte:

»Udfordringerne i Italien og Afrika spøger stadig,« skriver Jyske Bank, som videre på, at det fortsat er usikkert hvordan forbrugerne tager imod prisstigningerne.

Her henviser Jyske Bank til, at der udfordringer i Afrika når det kommer til salget, der er påvirket af politisk uro. I Italien handler usikkerheden om, at de engroskunder, der sælger videre til barer og restauranter i Italien, nedbragte sine lagre for at ruste sig mod usikre tider, skriver Marketwire.

Royal Unibrew-aktien er faldet med 1,2 pct. den seneste måned.

Læs også: Topchefer advarer imod kunstig intelligens

Læs også: Ny udvikling i Kina sender særlige aktier ned