Henter kommentarer

Topchefer advarer imod kunstig intelligens


Topchefer fra flere af de ledende selskaber indenfor kunstig intelligens har tirsdag underskrevet en meddelelse, der advarer mod skaderne fra den hurtigt voksende teknologi.

Det skriver Bloomberg News.

Bag udmeldingen står mere end 350 ledere indenfor kunstig intelligens heriblandt topchef i OpenAI, der står bag ChatGPT, der tidligere på året satte gang i hele bølgen omkring kunstig intelligens. Også topchefer fra Alphabets AI-afdeling Deepmind og Anthropic står bag advarslen.

Læs også: Amerikansk aktie er rødglødende – følger i hælene på Nvidia

Erklæringen er udgivet af organisationen Center for AI Safety, hvori man kan læse, at 'mindske risikoen for udryddelse fra kunstig intelligens bør være en global prioritet sammen med andre store samfundsrisici, såsom pandemier og atomkrig.'

Nogle skeptikere har været ude og sige, at den kunstige intelligens endnu ikke er avanceret nok til de mange bekymringer om, at det vil ødelægge menneskeheden og at fokusset på dommedagsscenarier kun er en distraktion fra de problemer, som man kæmper med i kunstig intelligens. For eksempel algoritmisk racisme og risikoen for udbredt desinformation.

Tidligere på måneden forlod en af de såkaldte gudfædre til kunstig intelligens Geoffrey Hinton Googles AI-forskningshold og sagde, at virksomheder går for hurtigt frem med at implementere kunstig intelligens til offentligheden.

Læs også: Advarer om mulig aktieboble

Læs også: Godt nyt til danskerne