Her er dagens vigtigste nyheder fra de danske finansmedier.

Nyt fra Zealand Pharma: Topchef er »meget tilfreds«

Det går godt for Zealand Pharma, lyder det fra topchefen Adam Steensberg.

Det fremgår af biotekselskabets regnskab for andet kvartal og første halvår af 2024, der er landet torsdag morgen.

Selskabet ser »meget stærk fremgang på tværs af R&D-pipeline.« Det er blevet understøttet af selskabets kapitalforhøjelse, som »muliggør yderligere investeringer for at fremskynde udviklingsprogrammerne« for selskabets fedmemidler, skriver selskabet.

Til regnskabet lyder det også fra administrerende direktør Adam Steensberg:

Læs mere her

Udbytte på vej til Novo-aktionærerne - hold øje med kursen torsdag

Torsdag rykker de et skridt tættere på aktionærernes bankbøger, da der er såkaldt X-dag i aktien.

Det vil sige, at det er første dag Novo-aktien handler uden ret til det udbytte på 3,5 kr. per aktie, som blev annonceret i forbindelse med halvårsregnskabet i sidste uge.

Det kan du læse mere om her.

Når der er X-dag i aktier ser man typisk at kursen kommer til at falde med et beløb tilsvarende det udbytte, som selskabet udbetaler. Derfor vil det ikke være overraskende, hvis Novo-aktien kommer til at falde med 3,5 kr. torsdag.

Læs mere her

FLSmidth med endelige tal: Sådan er kvartalet gået

Det danske selskab FLSmidth, der laver udstyr til cement- og mineindustrien, har netop offentliggjort regnskab for årets andet kvartal.

En række af tallene var dog allerede kendt på forhånd.

I sidste uge opjusterede selskabet nemlig, og her afslørede cementkæmpen en således en række tal.

Men hvad der ikke blev afsløret, var selskabets nettoresultat, der ifølge det dugfriske regnskab lander på 187 mio. kr. Det er dog mindre end de 221 mio. kr., analytikerne ifølge data fra Bloomberg, havde regnet med.

I det forgangne kvartal har selskabet omsat for knap 5 mia. kr. og haft en ordreindgang på 4,4 mia. kr.

Læs mere her

Markedstendenser

Futures for det tyske DAX-indeks, der er en god rettesnor for udviklingen på det danske marked, indikerer torsdag morgen en åbning med en stigning på 0,20 pct.

Dagens tal og begivenheder