Her er dagens væsentligste nyheder fra de danske finansmedier.

Dansk topchef færdig med øjeblikkelig virkning

Armin Kavousi er færdig som topchef for selskabet Meew.

Det oplyser selskabet i en meddelelse tirsdag aften. Det er den foreløbige kulmination på en overraskende udvikling for et dansk selskab, der var ved at kaste sig ud i et muligt børseventyr.

Armin Kavousi er fortid i rollen som topchef, efter det er kommet frem, at han havde pyntet på sit CV. Det kan du læse mere om her.

»MeeW er ved at blive noteret på Spotlight Stock Market, og derfor er afgørende for os, at markedet har fuld tillid til virksomheden.Armin Kavousi har undskyldt over for bestyrelsen for sine handlinger, og han ønsker ikke, at hans handlinger skal skade virksomheden,« lyder det fra formanden Sam Jalaei.

»Vi er derfor enige om, at det er bedst for virksomheden, at han træder tilbage som administrerende direktør og medlem af bestyrelsen med øjeblikkelig virkning og sælger en væsentlig del af sine aktier,« forklarer Sam Jalaei.

Læs mere her

​Kinesiske aktier falder kraftigt

Investorerne sælger kraftigt ud af kinesiske aktier her til morgen.

Kinesiske aktier falder 2,5 pct. fra morgenstunden dansk tid, når man kigger på Hang Seng-indekset, der hører til i Hong Kong. Kinesiske tech-aktier faldt op mod 3 pct. i børshandlen.

Læs også: Han forudså kursfaldet i 2022 - det tror han, at der vil ske nu

Det sker, efter  chefen for dem amerikanske centralbank holdt tirsdag aften. Her understregede han, at der var flere rentestigninger på vej.

Der har fået investorer til at sælge ud af de rentefølsomme teknologiaktier og ført til kursfald på både kinesiske, australske og sydkoreanske børser.

Læs mere her

Saxo Bank: 3 ting, du skal holde øje med i dag

Investeringsstrateg Oskar Barner Bernhardtsen fremhæver her tre forhold, som Saxo bank selv holder øje med i dag.

1) Der kan komme nyt fra chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Legarde. Der er for ham at se ingen tvivl om, analytikere og investorer vil lytte med for at se, om de kan tolke hvad Den Europæiske Centralbank vil gøre fremadrettet.

Se listen: 60 stærke udbytteaktier

2) Onsdag eftermiddag holder Saxo Bank øje med to vigtige nøgletral fra USA. Den såkaldte ADP Employment-rapport, og nøgletallet, der i finansielle folkemunde bliver kaldt JOLT. Det står for Job Openings and Labour Turnover. »Disse tal er vigtigt i forbindelse med amerikansk inflation, da et af de helt store problemer for at få inflationen ned har været lønpres.«

3) Chefen for den amerikanske centralbank understrede tirsdag aften, at der er nye rentestigninger på vej. Derfor er der ekstra god grund til at hølde øje med renterne onsdag. »Vi kigger på både de 2-, 5- og 10-årige renter for at se, hvordan markedet priser hans bemærkninger ind.«

Læs mere her

Markedstendenser

Futures for det tyske DAX-indeks, der er en god rettesnor for udviklingen på det danske marked, indikerer onsdag morgen en åbning med et lille fald på 0,1 pct.

»Den amerikanske centralbank vil formentlig skulle forhøje renten endnu mere end tidligere forventet. Det var hovedbudskabet fra chefen, Jerome Powell i sin tale i går i Kongressen. Baggrunden for behovet for en endnu større opstramning af pengepolitikken skal primært findes på arbejdsmarkedet, hvor den meget lave arbejdsløshed risikerer at forlænge perioden med høj inflation..« lyder det i en morgenrapport fra Nordea.

»Budskabet om endnu højere styringsrenter i USA end tidligere forventet gør ondt på aktiemarkederne. I går faldt det amerikanske S&P500-indeks med 1,5 pct. Hen over natten er kursfaldene fortsat i Asien, og formarkederne for de europæiske aktiebørser peger da også på en rød åbning af onsdagens handelssession,« lyder det fortsat.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.