Her er dagens væsentligste markedsnyheder fra de danske finansmedier
Orphazyme på vej med drastisk ændring
Fyringer, besparelser og bestyrelsesmedlemmer, der trækker sig. Det er essensen af den omstrukturering, som det danske biotekselskab Orphazyme har bebudet mandag morgen.
Det sker efter, at det danske biotekselskabs mulige guldæg, arimoclomol, er havnet i en godkendelsesmæssig gråzone, hvor de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, kræver flere data, der viser, at midlet virker mod den sjældnestofskiftesygdom NPC. Læs hele artiklen om Orphazymes omstrukturering her.
Novozymes får tilbageslag af USA's højesteret
Den amerikanske højesteret gjorde det fredag lettere for mindre raffinaderier at opnå undtagelser til føderal lovgivning, som kræver et minimum af ethanol og andre vedvarende brændstoffer iblandet deres produkter.
Dommen er et tilbageslag for amerikanske producenter et bioethanol, skriver Reuters, og dermed også for deres underleverandører så som Novozymes, der bidrager med enzymer til omdannelsen af plantematerialer til ethanol. Det kan du læse mere om her.
Ambu får medgang af FDA-anbefaling om brug af engangsbronkoskoper
De amerikanske sundhedsmyndigheder, Food and Drug Administration (FDA), har i en opdatering valgt at anbefale brugen af engangs-bronkoskoper, som medicoselskabet Ambu er blandt producenterne af, frem for genanvendelige bronkoskoper.
»Overvej at bruge et engangsbronkoskop i situationer, hvor der er øget risiko for spredning af infektion, eller når der ikke er støtte til øjeblikkelig genoparbejdning af bronkoskopet,« hedder det fra FDA, hvilket du kan læse mere om her.
Svensk storbank om dansk gigant: Dette vil holde hånden under aktiekursen
Den positive stemning, der omgærde ølaktierne vil fortsætte i en »rum tid« og vil være stærkt understøttet af restriktionslempelserne, mener Handelsbankens aktiestrateg Haider Anjum og senior aktiestrateg Michelle Nørgaard. De fremhæver, at genåbningen sker i sommermånederne, der historisk set er højsæsonen for bryggerierne
»Carlsberg har ikke nogen konkurrencemæssig fordel relativt til resten af markedet med hensyn til tidspunktet for genåbningen af økonomierne, men restriktionslempelserne vil resultere i en betydelig medvind til forretningen,« lyder det fra Handelsbanken. Læs mere om analytikers vurdering af Carlsberg her. .
Markedstendenser
»Afventende aktiemarkeder forud for måneds- kvartals- og halvårsafslutning (...). Det vil derfor ikke være nogen stor overraskelse, hvis vi ser aktier konsolidere de kommende dage forud for halvårsafslutningen«, skriver Nordea i en morgenkommentar.
Futures for det tyske DAX-indeks, der er en god rettesnor for udviklingen på det danske marked, indikerer mandag morgen en uændret åbning med en stigning på 0,07 pct.
Læs også: Centralbankchef: Meget hype om inflationen - den vil falde tilbage