Her er dagens væsentligste markedsnyheder fra de danske finansmedier.

Efter fyringer og nedjustering: Erfaren investor ser fortsat potentiale i lille dansk aktie
Det giver stadig god mening at holde et vågent øje på HusCompagniet.

Sådan lyder meldingen fra den erfarne investor Jens Løgstrup, der også er administrerende direktør i Lindberg Group.

»Jeg vil ikke anbefale, at man øger lige nu, men jeg anbefaler, at man holder øje med aktien, og vurderer hvordan vilkårene ser ud i løbet af første halvår af 2023, og der er klar til at gå ind i aktien.«

Læs mere her.

Elprisen brager op - højeste niveau nogensinde
De tyske elpriser, der er en målestok for elpriserne i Europa, steg mandag mere end 25 pct. til 700 euro per megawatttime.

Det er det højeste niveau nogensinde og 14 gange det sæsonmæssige gennemsnit over de seneste fem år, skriver Bloomberg.

Den store optur er drevet af nye bekymringer for gasforsyningen, efter at Gazprom sent fredag annoncerede et tredages stop for de europæiske gasforsyninger via Nord Stream 1-rørledningen i slutningen af denne måned.

Læs mere her.

Kapitalforvalter: Der mangler grønne investeringsprodukter
Der mangler bæredygtige investeringsprodukter til de danske investorer, lyder det.

Der er for få danske investeringsprodukter, der er bæredygtige, mener Ken Gamskjær, adm. direktør og partner i rådgivningsvirksomheden Hemonto. Det skriver Børsen.

“Ultimo 2021 var det kun under 4 pct. af de ca. 1000 investeringsfonde i Danmark, der var klassificerede som artikel 9, og det kan komme bag på mig, at selv nogle af de store udbydere i Danmark slet ikke har artikel 9-produkter,” siger Ken Gamskjær ifølge Børsen.

Læs mere her.

Nordnet: Gode nyheder for Novo Nordisk og andre danske selskaber
Den amerikanske dollar står stærkere end den har gjort i 20 år, og det er gode nyheder for flere danske virksomheder.

Sådan lyder meldingen fra investeringsøkonom hos Nordnet, Per Hansen.

»En stærk dollar er gode nyheder for dansk eksport og for dansk økonomi og for de største danske selskaber, herunder life science, som har en betydelig eksport til USA,« udtaler han.

Læs mere her.

Markedstendenser
Futures for det tyske DAX-indeks, der er en god rettesnor for udviklingen på det danske marked, indikerer tirsdag morgen en stort set uændret åbning med et marginalt fald på -0,08 pct.

»Kombinationen af stigende renter, svagere vækstudsigter og rekordhøje naturgaspriser i Europa lagde i går et tungt nedadgående pres på de globale aktiemarkeder. I Europa faldt STOXX600-indekset med 1,0%, mens det amerikanske S&P500-indeks blev noteret for en tilbagegang på 2,1%. Hen over natten er kursfaldene fortsat på de asiatiske markeder,« skriver Nordea i en morgenrapport.

Dagens tal og begivenheder

Følg med i de kommende begivenheder, der kan rykke de finansielle markeder, i Euroinvestors opdaterede kalender med både regnskaber og økonomiske nøgletal.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.