Henter kommentarer

Dansk selskab dropper aktiesalg


Han Kjøbenhavn har droppet selskabets aktiesalg.

Det bekræfter tøjvirksomhedens administrerende direktør, Daniel Søndergaard Hummel, overfor Euroinvestor.

Tidligere på aften begyndte en mail at florere på sociale medier, som oplyste til Han Kjøbenhavns potentielle aktionærer, at selskabets ikke går igennem med planerne om at sælge aktier.

Planerne har været omgærdet af stor forvirring og kritik fra Forbrugerrådet Tænk, som kritiserede aktiesalget for at være uigennemsigtigt, fordi det ikke blev oplyst overfor køberne, at aktierne i den 4.245 kr. dyre pakke kun var 947,50 kr. værd.

Da aktierne i første omgang blev sat til salg, skabte det opmærksomhed, fordi Han Kjøbenhavn er et anpartsselskab, som ikke må sælge dele af virksomheden til offentligheden.

Han Kjøbenhavn forsvarede sig dog med, at der ifølge tøjvirksomheden ikke var tale om aktier i det nuværende selskab, men aktier i et aktieselskab, som man overvejede at oprette, hvilket heller ikke fremgik af de oplysninger, som mulige investorer blev mødt af på hjemmesiden.

Nu er planerne så droppet.

I mailen til dem, som havde reserveret aktier, står der, at man må erkende, at processen ville medføre flere compliancekrav og administrative udfordringer end først antaget.

Han Kjøbenhavns direktør har overfor Euroinvestor bekræftet at mailen er ægte.

Ifølge Han Kjøbenhavn vil de, som har reserveret aktierne, få det fulde beløb refunderet.

Læs også: Jyske Bank om C25-aktie: Eventyr kan skabe stor kursoptur

Læs også: Sune ville gå på pension som 45-årig. Men efter et 'absurd år' er alt ændret