Nordic Shipholding A/S
Forløb af den ordinære generalforsamling den 26. april 2022
26. april 2022
NORDIC SHIPHOLDING A/S
Selskabsmeddelelse nr. 8/2022
Nordic Shipholding A/S afholdt i dag, tirsdag den 26. april 2022, ordinær generalforsamling med dagsorden i henhold til indkaldelse af 4. april 2022, hvor følgende punkter blev behandlet:
Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2021 samt redegørelse om kapitaltab, jf. selskabslovens § 119, blev taget til efterretning.
Årsrapporten for 2021 blev godkendt.
Der blev meddelt decharge til selskabets bestyrelse og direktion.
Bestyrelsens forslag om resultatdisponering blev godkendt.
Vederlagsrapporten for 2021 blev godkendt.
Bestyrelsens honorar for 2022 blev godkendt.
Efter bestyrelsens forslag blev Esben Poulsson, Jon Lewis, Kanak Kapur og Philip Clausius genvalgt som medlemmer af bestyrelsen.
PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som selskabets revisor.
Bestyrelsens eksisterende bemyndigelse til at forhøje aktiekapitalen blev forlænget indtil den 25. april 2027 og forhøjet til indtil i alt nominelt 40.615.840,30.
Bestyrelsen blev bemyndiget til at lade selskabet erhverve egne aktier svarende til op til 25% af den samlede aktiekapital indtil den ordinære generalforsamling i 2025.
På et efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Esben Poulsson som formand og Jon Lewis som næstformand.
For yderligere oplysninger henvises til dagsordenen med de fuldstændige forslag i vedhæftede bilag.
Med venlig hilsen
Nordic Shipholding A/S
København, den 26. april 2022
For yderligere information: Esben Poulsson, Bestyrelsesformand, Nordic Shipholding A/S, tlf. 39 29 10 00.