Bestyrelsen for Strategic Investments A/S har på et møde d.d. behandlet selskabets delårsrapport for perioden 1. januar – 31. marts 2023.
Resumé:
Strategic Investments resultat for 1. kvartal 2023 blev på DKK 21,1m før og efter skat, svarende til et afkast på 5,5% og en stigning i indre værdi på DKK 0,06.
Til sammenligning steg danske aktier (OMXC25) med 7,9% i kvartalet.
Bag kvartalsresultatet ligger en gevinst på selskabets aktieportefølje på DKK 17,3m og gevinster på futures og optioner.
Selskabets egenkapital var d. 31. marts 2023 DKK 408,2m, svarende til en indre værdi af selskabets aktier på DKK 1,20 pr. aktie.
Bestyrelsen har, i overensstemmelse med selskabets udbyttepolitik, indstillet udbetaling af et udbytte på DKK 0,02 på selskabets generalforsamling d.d.
Strategic Investments forventer for 2023 uændret et resultat, der lever op til selskabets langsigtede målsætning om over tid at skabe et årligt afkast på 10-15%.
Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til selskabets administrerende direktør Jens Black på telefon +45 30 65 41 71.
Med venlig hilsen
Strategic Investments A/S
Bestyrelsen
Vedhæftet fil