Henter kommentarer

Delårsrapport for 3. kvartal 2022

Aarhus, den 16. november 2022.

Fondsbørsmeddelelse nr. 184/2022

Delårsrapport for 3. kvartal 2022

(Periode 1. januar – 30. september 2022)

 

I perioden hvor, rentestigningerne fortsat har været markante, har selskabets renteswaps været effektive. Selskabets gæld er i stort omfang afdækket med renteswaps, og rentestigningerne har betydet, at værdien af selskabets renteswaps pr. 30.9.2022 er positiv med 163,2 mio. DKK mod negativ med 25 mio. DKK ved årsskiftet, svarende til en ændring på 188 mio. DKK pr. 30.9.2022.

Forholdet reguleres i selskabets totalindkomst, der samlet er positiv med 337,4 mio. DKK.

Delårsrapport for perioden 1. januar til 30. september 2022

Selskabets samlede lejeindtægter er steget med 4,1% i forhold til 3. kvartal 2021. For boligejendomme er stigningen på ca. 4,6% og for kontorejendomme på ca. 8,6%. Ændringen i erhvervsejendomme er ikke sammenlignelig, da der er solgt ejendomme i perioden.

Selskabets primær drift udgør 85,0 mio. DKK for de første 9 måneder efter et fortsat højt investeringsniveau. Stigningen på 3,9 mio. DKK i driftsomkostningerne skyldes, at vedligeholdelsesomkostningerne er steget med 1,7 mio. DKK og forvalteromkostningerne er steget med 2,2 mio. DKK.

Værdireguleringer af investeringsejendommene i 3. kvartal udgør 26,5 mio. DKK, hvorved den samlede værdiregulering for de første 9 måneder af 2022 udgør 161,9 mio. DKK. Selskabet afkastprocenter er uforandrede i forhold til årsregnskabet for 2021.

 Overskud efter værdireguleringer og før skat andrager 226,8, mio. DKK mod 146,2 pr. 30.9.2021.

  • Omsætningen andrager 140,4 mio. DKK pr. 30.9.2022 mod 134,8 mio. DKK pr. 30.09.2021.
  • Resultat af primær drift udgør 85,0 mio. DKK pr. 30.9.2022 mod 83,1 mio. DKK pr. 30.09.2021.
  • Resultat før skat og værdireguleringer udgør 64,9 mio. pr. 30.9.2022 mod 63,0 mio. DKK pr. 30.09.2021.
  • Selskabets investeringsejendomme er værdireguleret med 26,5 mio. i 3. kvartal 2022 mod 29,6 mio. DKK i 3. kvartal 2021, og samlet pr. 30.9.2022 med 161,9 mio. DKK.
  • Overskud efter værdiregulering og før skat andrager 226,8 mio. pr. 30.9.2022 mod 146,2 mio. DKK for 3. kvartal 2021.
  • Koncernens egenkapital udgør 1.977,0 mio. DKK pr. 30.9.2022 mod 1.518,9 mio. DKK pr. 30.09.2021
  • Selskabets soliditet udgør 51,9% pr. 30.9.2022 mod 45,3% pr. 30.09.2021.
  • Selskabets LTV pr. 30.9.2022 er på 41,67 mod 45,17% pr. 30.9.2021.

 

Selskabets byggeprojekt på Aarhus Ø

Lokalplan for byggeprojektet er forelagt Aarhus Byråd den 2.11.2022 og er sendt i offentlig høring.

 

Forventninger til 2022

Selskabets forventninger til 2022 er fortsat en omsætning på 178-185 mio. DKK. Et resultat af primær drift fortsat på 120-130 mio. DKK og et overskud før skat og værdireguleringer af investeringsejendomme på 90-110 mio. DKK.

Værdireguleringer for investeringsejendomme udgjorde 26,5 mio. DKK for 3. kvartal 2022 mod 29,6 mio. DKK for 3. kvartal 2021. Samlet udgør værdireguleringer for investeringsejendomme pr. 30.9.2022 161,9 mio. DKK

 

Usikkerheden er fortsat stor på de finansielle markeder, som følge af krigen i Ukraine og påvirkningerne af råvare- og energimarkeder, hvilket kan påvirke årets resultat.

 

 

 

            Ændring i %
            9M 2021 til
RESULTATOPGØRELSE   9M 2022   9M 2021   9M 2022
Beløb i 1.000 DKK            
Omsætning   140.432   134.845   4,1%
Driftsomkostninger   -43.123   -39.479   9,2%
Bruttoresultat   97.308   95.366   2,0%
Bruttomargin   69,3%   70,7%    
Salgs-og adm.omkostninger   -12.221   -12.232   -0,1%
Resultat af primær drift   85.087   83.135   2,3%
(overskudsgrad primær drift)   60,6%   61,7%    
Finansielle poster netto   -20.159   -20.085    
Resultat før skat   64.929   63.050   3,0%
Værdireguleringer af investeringsejendomme   161.950   83.156    
Overskud før skat   226.879   146.206    
Andre nøgletal            
Aktiver i alt   3.808.094   3.348.218    
Egenkapital   1.977.026   1.518.923    
Likvide midler   141.255   109.123    
Soliditet   51,92%   45,37%    
LTV (realkredit /vurdering)   41,67%   45,17%    

 

 

Bestyrelsen for Prime Office A/S har i dag behandlet og godkendt selskabets delårsrapport for 3. kvartal 2022.

 

Delårsrapporten er ikke revideret eller gennemgået af selskabets revisor.

For yderlige oplysninger kontakt venligst

 Mogens Vinther Møller

 

Administrerende direktør

Tlf. + 45 87 33 89 89

 

Prime Office A/S er et børsnoteret selskab, der giver investorer mulighed for at investere i ejendomme. Prime Office A/S har sammensat en portefølje, der består af tre segmenter

bolig-kontor og erhvervsejendomme med hovedvægt i større nordtyske byer.

Vedhæftede filer