Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
LVMH er en bogstavrække, som nogen måske kender, men det vækker nok større genkendelse, når man hører, hvad de står for: Louis Vuitton, Moët og Hennessy.
Uanset om man har stået i en lang kø til Louis Vuitton-butikken i København, nydt et glas champagne fra Moët & Chandon - eller måske endda en Dom Perignon - til nytårsaften, så har de fleste en holdning til brandet LVMH.
Den generelle styrke i LVMH-aktien har været svær at overse, da værdien af virksomheden er steget med 223 pct. de sidste 5 år. LVMH har derfor i dag en markedsværdi på 2.980 milliarder kr.
Læs også: Lau Svenssen: 3 langsigtede aktier i stedet for Novo-aktien
Det vil sige, at LVMH er mere værd end alle C25-virksomhederne til sammen, hvis man trækker Novo Nordisk ud. LVMH er Europas suverænt største virksomhed og den eneste europæiske virksomhed, som ligger på top-20-listen over verdens mest værdifulde børsnoterede virksomheder.
Sidste år havde LVMH en omsætning på 589 milliarder kr. og et overskud på 156 milliarder kr.
Jeg vil hverken komme med en anbefaling eller rådgivning om, hvorvidt aktien er en god investering eller ej. Men set med investorøjne hvad er så styrkerne og svaghederne ved Europas største virksomhed målt på markedsværdi?
De tre styrker:
1. En virksomhed der dækker bredt inden for luksusvarer og -brands
LVMH er verdens største luksuskonglomerat. Siden 1980’erne har virksomheden opkøbt og optimeret luksusbrands med administrerende direktør Bernard Arnault ved roret. Virksomheden har gennem tiden formået at sprede sig ud mellem flere typer af luksusvarer og på tværs af en stor palette af brands.
LVMH-gruppen er overordnet opdelt i fem divisioner: Vin og Alkohol, Ure og Smykker, Parfumer og Kosmetik, Mode og Lædervarer samt divisionen Selective Retailing, der med andre ord kan beskrives som brands, der ikke passer ind i en af de fire andre divisioner.
Læs også: Saxo Bank-strateg: Sådan vil jeg investere 100.000 kr. lige nu
Ud af de fem divisioner er Mode og Lædervarer den største division målt på både omsætning og EBIT (indtjening før renter og skat) og indeholder hovedmærket Louis Vuitton, men også mærker som Kenzo, Christian Dior, Marc Jacobs, Celine og kuffertmærket RIMOWA. Mode og Lædervarer udgør 38,6 milliarder euro af en samlet omsætning på 79 milliarder euro.
Da marginen i denne division samtidig er den højeste sammenlignet med de andre divisioner (40,6 pct. i EBIT-margin), kommer størstedelen af overskuddet også herfra. Faktisk kommer hele 74 pct. af indtjeningen før renter og skat fra Mode og Lædervarer.
Den næststørste division målt på omsætning er Selective Retailing. Det indeholder bl.a. kosmetikkæden Sephora, det parisiske stormagasin Le Bon Marché samt duty free-kæderne DFS, der fokuserer på butikker i lufthavne, og Starboard Cruise Services, som primært har butikker på krydstogtskibe.
Læs også: 9 mulige aktieguldfugle: 'Det her er vores favoritaktier'
Denne division er altså en smule anderledes fra de andre, da fokus ikke er på at producere og udvikle luksusbrands, men i stedet på distribution af varer og drift af detailbutikker.
Denne division er dog langt fra lige så effektiv som f.eks. divisionen Mode og Lædervarer, når det kommer til at konvertere omsætning til bundlinje.
Her er EBIT-marginen helt nede på 5,3 pct. og har derved den laveste margin af de fem divisioner. Selvom divisionen er den næststørste, står den kun for 3,7 pct. af gruppens samlede indtjening før renter og skat.
Divisionen med den tredjehøjeste omsætning er Ure og Smykker med 10,5 milliarder euro. Divisionen er langt mindre end den store Mode og Lædervarer, men bidrager alligevel med cirka 10 pct. af gruppens samlede bundlinje. Her er det især mærker som Tiffany & Co, BVLGARI og TAG Heuer, som trækker omsætningen.
Se listen: 29 grønne energiaktier
Tiffany & Co er forholdsvist nyt i LVMH-gruppen, da det blev opkøbt og lagt ind i divisionen i 2021.
Den næstmindste division målt på omsætning er Parfumer og Kosmetik med 7,7 milliarder euro i 2022. Denne division har mange mærker, som er gengangere fra divisionen Mode og Lædervarer, men inden for Parfumer og Kosmetik er EBIT-marginen væsentlig lavere, og denne division giver derfor ikke det store overskud før renter og skat.
Divisionen havde 409 millioner euro i indtjening før renter og skat i 2022 og udgør derfor kun 2 pct. af det samlede overskud i LVMH-gruppen.
Den mindste division målt på omsætning er Vin og Alkohol og indeholder bl.a. kendte champagnebrands som Moët & Chandon, Dom Perignon, Veuve Clicquot og Krug.
Selvom Moët Hennessy udgør halvdelen af virksomhedens navn, står denne divisions omsætning på 7,1 milliarder euro kun for 9 pct. af gruppens samlede omsætning. Dog er denne division ligesom Mode og Lædervarer veldrevet med gode marginer.
Inden for Vin og Alkohol formår LVMH at levere en EBIT-margin på 30,4 pct., hvilket er den andenstørste af divisionerne. Dermed leverer denne division 10pct. af gruppens bundlinje på trods af, at den har den mindste omsætning.
Læs også: 7 lette råd: Sådan kommer du i gang med at investere
2. LVMH er kommet stærkt ud på den anden side af coronakrisen med dobbeltcifrede vækstrater
LVMH’s omsætning har været stødt stigende de sidste 10 år på nær i coronaåret 2020. Dog var væksten stærkt tilbage allerede i 2021, og LVMH gruppens samlede omsætning oversteg niveauet før corona allerede i 2021.
På mange måder kan LVMHs rejse de seneste 10 år godt betegnes som noget af en vækstrejse, da de har formået at vokse deres samlede omsætning med over 170 pct. fra 2013 til 2022. Fra 2020 til 2021 vækstede LVMH’s omsætning med hele 36 pct., hvorimod væksten var 17 pct. fra 2021 til 2022.
Disse vækstrater skal dog tages med et gran salt, da omsætningen var faldende i 2020 på grund af corona, og at væksten derfor i 2021 i stor grad handlede om genåbningen af verdenens økonomier.
3. LVMH har lavet en simpel og effektiv strategi "The LVMH model"
LVMH-gruppen har i mine øjne en meget simpel strategi, når det kommer til at opkøbe, vækste og optimere luksusbrands. Sammenlignet med andre virksomheder, jeg har undersøgt, som ofte kommer med lange strategipræsentationerne, har LVMH et enkelt slide, der beskriver deres strategi.
Læs også: 3 gode råd: Det bør du vide om børns investeringer
De kalder den selv ”The LVMH model”, og den består af seks fokusområder:
En decentraliseret organisation.
Det betyder, at hvert brand skal kunne leve uafhængigt af hinanden. Med andre ord skal omsætningen i Louis Vuitton ikke være påvirket af udviklingen hos Dior eller Céline, som LVMH også ejer.
Organisk vækst.
Selvom LVMH og CEO Bernard Arnault har opkøbt alle gruppens brands gennem tiden, skal hvert enkelt brand kunne vokse organisk, så hovedparten af væksten ikke skal komme fra opkøb, men optimering og udvikling af de brands, der er blevet købt.
Vertikal integration.
LVMH-gruppen vil gerne eje og kontrollere hele deres værdikæde. Skal de f.eks. lave en taske, vil de gerne eje alle led fra opkøb af læder til butikken, man køber tasken i. Det betyder, at de har lettere ved at optimere og vækste deres brands.
Synergier.
Det er et ord, som alle strategier nok har nævnt et eller andet sted. Kort fortalt handler det om, at LVMH kan opnå lavere omkostninger ved at producere i stor skala på tværs af deres forskellige brands, som opererer indenfor samme kategori.
Læs også: Saxo Bank: Bavarian Nordic er populær, men kan den levere?
Savoir-Faire.
”Skal det være fransk, så lad det være fransk”. Savoir-Faire handler egentlig kort fortalt om at drive forretning på en etisk og bæredygtig måde.
Balance på tværs af segmenter og geografier.
Her viser LVMH, at de er relativt gode til at sprede sig ud globalt og ikke have en for stor del af omsætningen i et bestemt geografisk område. Dog kommer næsten hele overskuddet fra deres produkter i divisionen Mode og Lædervarer, hvorfor de ikke helt lever op til fuld balance i omsætningen og overskuddet imellem deres produkter og segmenter.
De tre svagheder:
1. Asien er det største marked, men sakker bagud.
LVMH-gruppen har omsætning i hele verden, men virksomhedens største geografiske marked, Asien, har sakket en smule bagud sammenlignet med LVMHs andre markeder.
I det seneste regnskab kan man se, at det asiatiske marked blev relativt mindre fra 2021 til 2022, hvor regionen er gået fra at stå for 35 pct. af omsætningen til i dag at stå for 30 pct. af omsætningen.
Læs også: Novo Nordisk skruer op for pengegave til investorerne
Dykker man ned i vækstraterne i de forskellige geografiske regioner, kan man også se, at omsætningen ikke er vokset i Asien (eksklusiv Japan) 2021 til 2022.
Det hænger højst sandsynligt sammen med de coronanedlukninger, vi så i 2022 i Kina, men også den kinesiske regerings ”common prosperity plan”, der vedrører mere social lighed i den kinesiske befolkning.
En større omfordeling i Kina vil betyde et mindre marked for luksusvarer og kan derfor have haft en negativ indflydelse på LVMH’s salg i landet.
2. Hvor diversificeret er LVMH-forretningen egentlig?
LVMH tjener 74pct. af deres overskud (EBIT) fra divisionen Mode og Lædervarer. Man kan derfor sætte spørgsmålstegn ved, hvor diversificeret LVMH-forretningen egentlig er, og om de lever op til deres egne strategiske mål, når det kommer til balance på tværs af regioner og segmenter.
Som tidligere beskrevet leverer de andre divisioner hver især beskedne marginer. Er man investor i LVMH, har man derfor eksponeret sig signifikant overfor mode-industrien inden for især lædervarer.
3. Prissætningen er høj sammenlignet med konkurrenterne
Målt på price-earnings justeret efter det forventede overskud i 2023 og 2024, ser LVMH ud til at være lidt højt prisfastsat sammenlignet med hovedkonkurrenten Kering.
Læs også: Børshus ændrer syn på C25-aktie: Den er ikke så meget værd
Kering har næsten samme forventede vækstrate som LVMH i 2023 og 2024, samt en marginalt bedre EBIT-margin. Dog handler Kering-aktien væsentligt lavere målt på P/E. Kering-aktiens P/E holdt op imod forventningerne til 2023 er 17,3, mens LVMH ligger på 25,2.
Sammenligner man LVMH med konkurrenten Hermes, er Hermes-aktien næsten værdiansat dobbelt så højt målt på P/E (P/E 2023: 49,1).
Dette hænger dog sammen med, at Hermes har en væsentlig højere forventet vækststigning i 2022 og 2023, og at Hermes’ EBIT-margin er en af de højeste i luksusbranchen.
Når man sammenligner med den schweiziske smykke- og ur-virksomhed Richemont, ser LVMH mere fornuftigt prisfastsat ud (P/E 2023: 21,9 for Richemont). LVMH’s P/E er en smule højere, men kommer også med en væsentligt højere forventet vækst samt en bedre EBIT-margin.
Læs også: Pensionsgigant advarer: Det vil gøre ondt på aktierne – det bør du gøre nu
Forventninger til fremtiden
Når man kigger på LVMH’s regnskabstal for 2020-2022 samt estimater for årene 2023-2026, kan man se, at de meget høje vækstrater fra 2021 og 2022 ikke forventes at fortsætte, men i stedet vil ligge på cirka 8 pct. de næste år.
EBIT-marginen forventes at blive marginalt højere de næste par år, hvilket er et udtryk for, at markedet forventer, at LVMH bliver endnu mere effektiv i deres måde at drive forretning. Det bliver interessant at følge, om de får ret.
Du kan læse mere om Oskar Bernhardtsens analyse af LVMH-aktien her.
Oskar Barner Bernhardtsen er nordisk investeringsstrateg hos Saxo Bank. Han sætter hver uge fokus på en aktuel aktie, hvor han ser på aktiens styrker og svagheder.
Læs også: Danske Bank: Man kan frygte, at det her pludselig sker
Læs også: Efter voldsomme rentestigninger: 'Boligejerne kan snart ånde lettet op'
Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner
