Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Afklaringen af det amerikanske gældsloft er en lettelse for markederne
Natten til fredag godkendte det amerikanske senat gældsaftalen, der suspenderer gældsloftet på 31.400 mia. dollar frem
til januar 2025 til gengæld for et loft over de offentlige udgifter.
Lovforslaget mangler nu kun den sidste formelle godkendelse fra præsident Joe Biden, før finansministeriet kan begynde at fylde statskassen op ved at udstede nye ‘treasuries’.
Mens afklaringen af gældsloftet er en lettelse for markederne og et emne mindre at bekymre sig om, er markedsreaktionen positiv, men behersket. Aktiemarkedet har været overraskende hårdfør forud for aftalen og solgte
aldrig rigtig ud, med S&P500 og det hjemlige OMXC25 der lukkede maj fladt.
Men aftalen kommer med makroøkonomiske og markedsmæssige omkostninger. Lad os kigge nærmere på dem her.
Aftalen vil betyde omkring 100 mia. dollar om året i reducerede offentlige udgifter i 2024 og 2025. Fokus vil være på de
ca. 25 pct. af budgettet, som er ikke-obligatoriske udgifter, såsom social sikring eller sygesikring.
Selvom disse nedskæringer kun svarer til 0,05 pct. af USAs BNP, vil det lægge yderligere pres på den aftagende amerikanske økonomi, som allerede kun forventer en BNP-vækst på 0,8 pct. næste år.
De specifikke vindere og tabere af nedskæringerne i de offentlige udgifter vil ikke stå klart før de årlige budgetforhandlinger i september.
Men nedskæringerne vil kunne mærkes mest på velfærdsprogrammer og studielån, hvor
tilbagebetalingen allerede genoptages i august efter en pause på 3,5 år.
Disse tiltag vil ramme lavindkomstgrupper. Imens vil forsvarssektoren opleve en vis lettelse, da udgifterne stadig vil vokse en smule under gældsaftalen.
Med gældsloftet hævet, vil det amerikanske finansministerium, hvis kasse ellers ville være tømt den 5. juni, igen udstede
amerikanske statsobligationer for omkring 1.000 milliarder dollar.
Markedet har allerede presset obligationskurserne ned i forventning om denne pludselige udbudsoverflod.
Men det er mere en kortsigtet teknisk faktor. Med forventninger om hurtigere økonomisk afmatning og lavere inflation forventer vi stadig højere obligationskurser (lavere obligationsrenter) på lidt længere sigt.
På trods af gældsaftalen kan USAs kreditværdighed stadig blive nedgraderet af det tredjestørste kreditvurderingsbureau Fitch, som satte USAs AAA-rating på ’negativ watch list’ i sidste uge.
Tilbage i 2011 blev USA nedgraderet fra den højeste AAA til AA+ rating af det førende kreditvurderingsbureau S&P. Det fik S&P500 til at falde med omkring 10 pct. i dagene omkring annonceringen.
Selvom en potentiel nedgradering fra Fitch kan skabe en vis usikkerhed, forventer vi ikke, at det vil få den store betydning denne gang.
Det amerikanske jobmarked er stadig stærkt I kølvandet på Senatets godkendelse af den amerikanske gældsaftale kom der fredag eftermiddag en stærk jobrapport fra den amerikanske økonomi, hvor der blev skabt 339.000 job i maj.
Det var noget af en overraskelse for markedet, der havde forventet 180.000 og en betydelig stigning fra 253.000 måneden før.
Den gode nyhed er, at det yderligere forsinker den kommende økonomiske afmatning.
Men samtidig øger det inflationsbekymringerne og dermed chancerne for, at Fed bliver nødt til at hæve renten yderligere.
Netop styrken i beskæftigelsen er Feds største bekymring, da prispresset på alt andet, fra energi til bolig og råvarepriser,
allerede er aftagende.
Det kan betyde, at Fed kan få brug for en ’sidste’ forhøjelse på 0,25 procentpoint til 5,50 pct. på sit næste møde den 14. juni for at lægge en dæmper på den stærke jobskabelse i økonomien.
Europæisk inflationslettelse kan betyde, at den europæiske ’rentetop’ er inden for rækkevidde.
Men der var også gode nyheder lidt tættere på vores andedam.
Efter april, hvor den europæiske inflationsnedgang oplevede en midlertidig pause, så vi igen et kraftigt fald i maj. Det mere end forventede fald i inflationen i eurozonen til 6,1 pct. er et betydeligt fald fra april måneds 7,0 pct. og inflationstoppen i oktober på 10,6 pct.
De positive overraskelser i inflationen blev anført af Tyskland (6,1 pct.), Frankrig (5,1 pct.) og Spanien (3,2 pct.). Mens
Italien oplevede en mere ‘stædig’ inflation på 7,6 pct.
Den danske inflation for maj får vi først den 12. juni. Men vi vil sandsynligvis se et lignende billede.
Kerneinflationen, som udelukker de mere volatile fødevare- og energipriser, ligger nu på 5,3 pct., hvilket er lavere end i
USA (5,5 pct.). Det afspejler den større effekt af faldende energipriser på tværs af kontinentet og Europas svagere
arbejdsmarked.
Den kraftige opbremsning i prisstigningerne kan berolige ECB, at de syv renteforhøjelser siden sidste sommer og den
nuværende rente på 3,25 pct. har den ønskede effekt på inflationen. På trods af dette forventer vi, at ECB fortsætter med
en forhøjelse på 0,25 procentpoint på sit næste møde den 15. juni.
Men vi nærmer os toppen af den rentecyklus, som vi sandsynligvis vil se i løbet af sommeren. Historisk har ECB haft en pause på fire til syv måneder, før renterne igen begynder at bevæge sig nedad.
