Henter kommentarer

Danske Bank holder fast i dyster forudsigelse på boligmarkedet

Huse i villakvarter i Brønshøj. Boliger. Udsigt. Ejendomme. Villaer. Bolig. Murstenshus. Oversigtsfoto. Bygning. Bygninger. Hus. Parcelhus. Parcelhuskvarter. Matrikel. Matrikler. Villaområde. Parcelhusområde. Boligkvarter.
Huse i villakvarter i Brønshøj. Boliger. Udsigt. Ejendomme. Villaer. Bolig. Murstenshus. Oversigtsfoto. Bygning. Bygninger. Hus. Parcelhus. Parcelhuskvarter. Matrikel. Matrikler. Villaområde. Parcelhusområde. Boligkvarter. Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

Boligpriserne har de seneste måneder vendt snuden opad, men Danske Bank holder fast i sin antagelse om, at priserne vil falde.

Det skriver bankens chefanalytiker, Bjørn Tangaa Sillemann, i en kommentar.

Banken ser prisfald forude, selvom tal fra bankens ejendomsmæglerkæde, Home, peger lidt i modsatte retning.

Boligpriserne har nemlig haft gode dage i maj, hvor huspriserne steg med 1,1 pct. og lejlighedspriser med 0,8 pct. ifølge Homes data.

Danske Bank kalder opturen for midlertidig, idet Den Europæiske Centralbank – i Danske Banks øjne – er nødt til at sætte renten yderligere op.

Det vil sætte sig i boligefterspørgslen, vurderer Bjørn Tangaa Sillemann:

»Det er vores vurdering, at det indebærer en yderligere korrektion i priserne. Vi forventer derfor også, at den nuværende opblomstring på boligmarkedet er et midlertidigt fænomen, som afspejler at opstramningen af pengepolitikken skal bruge mere tid til at virke.«

Boligpriserne begyndte en brat nedstigning for et år siden, men de seneste to måneder er bøtten vendt, og boligpriserne har atter haft vind i sejlene.

Handelsaktiviteten har også haft gode dage i maj, hvor Home havde lidt flere fremvisninger og solgte cirka 5 pct. flere huse og lejligheder i forhold til april måned.

Læs også: Finanshus ser kurspotentiale på 27 pct. i dansk aktie

Læs også: Sune ville gå på pension som 45-årig. Men efter et 'absurd år' er alt ændret