C25-selskabet NKT, der producerer og sælger kabler, overgår analytikernes forventninger på en række nøgletal.

Det står klart, efter at NKT har præsenteret sit regnskab for første kvartal 2026 onsdag morgen.

I første kvartal lander omsætningen på 864 mio. euro, hvor analytikerne havde ventet 840 mio. euro, ifølge analytikernes estimater, som NKT selv har indsamlet.

Kigger vi på indtjeningen (operationelt EBITDA), lander det på 97 mio. euro i kvartalet, hvor analytikerne havde regnet med 84 mio. euro.

På bundlinjen lander NKT et resultat på 61 mio. euro i første kvartal. Det er en fremgang fra 57 mio. euro i samme periode sidste år og mere end de 41 mio. euro, analytikerne havde regnet med.

Læs også: Passerer vild milepæl: Så meget koster en lejlighed i København nu

For perioden havde NKT en negativ organisk vækst på -4 pct. Det er under markedets forventninger på -3,2 pct., viser tal fra Bloomberg. 

Til regnskabet udtaler topchef Claes Westerlind:

»Med tildelingen af to store projekter med en samlet værdi på over 4,2 mia. euro opnåede vi den højeste kvartalsvise ordreindgang i NKT's historie i 1. kvartal 2026. Ordrerne understreger NKT's markedsledende position på højspændingsmarkedet og giver øget sigtbarhed for de kommende år.«

»Som en del af 'Charging Forward'-strategien trådte vores nye forretningsstruktur i kraft den 1. januar 2026 for yderligere at styrke NKT's værdiskabelse for både kunder og aktionærer som en førende 'pure-play' leverandør af strømkabelløsninger,« tilføjer han.

Af regnskabet fremgår det, at NKT fastholder sine forventninger til 2026. 

Siden årets start er NKT-aktien steget med 20 pct.

Læs også: Novo Nordisk i nyt studie: Ser mærkbare resultater hos kvinder

Læs også: Sådan anbefaler analytikerne, at du handler Pandora-aktien

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Mathias Greisgaard Jensen

SÆRARRANGEMENT, Millionærklubben Eksklusiv: Investeringstendenser – sådan finder du morgendagens vinderaktier
Det kan være svært at finde gode investeringsmuligheder lige nu, men der er dog visse holdepunkter, du kan læne dig op ad, hvis du vil blive klogere på fremtidens lukrative investeringsmuligheder. Torsdag den 28. maj stiller Millionærklubbens faste ekspertpanel op til debat og giver gode råd om dét at finde interessante investeringstemaer og konkrete aktier til porteføljen. Hør bl.a., hvordan de hver især bliver inspireret og “finder” gode aktier, og få tips og gode råd om alt lige fra risiko til tidshorisonter og balance i porteføljen.
Alt det og meget mere kan du blive klogere på denne aften, hvor nogle af branchens mest interessante personligheder får lov at give deres besyv med. Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Michelle Nørgaard, selvstændig aktiestrateg.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer